Krop og Balance
Massage
Massagen er en helbredende behandling af muskler og kroppens bløde væv. Den hjælper med til at fjerne spændinger i de hårde og ømme muskler og forbedrer blodcirkulationen. Samtidig giver massagen afslapning, lindring og velvære.

Læs mere om de forskellige massageformer herunder.

> Fysiurgisk Dybde Massage
> Healing Massage
> Terapeutisk Massage
> A.L.T. Ansigtsløftningsteknik

Fysiurgisk Dybde Massage
Mit arbejde med kroppen er helhedsorienteret. Ud over massagen, anvender jeg centrale aktiverings trykpunkter (Trigger punkt tryk) som kan gå ind og frigøre i det specifikke spændings område.

En smerte ét sted kan være udgangspunkt et andet sted på kroppen. (F.eks. sovende eller følelsesløs fornemmelse i fingrene, kan opstå af længere tids ophobning af spændinger under  skulderbladene eller i  skulder ledet.). Jeg arbejder med et fast greb og tryk, der tager hensyn til dig, så du stadig kan give slip og afspænde i musklerne under min bearbejdning.

I forbindelse med massagen kan jeg anvise gavnlige øvelser, der kan forebygge og afhjælpe de overbelastede muskler og ryg problemer m.m. hvis du ønsker det.

Healing Massage
Healing massage er en helkropsbehandling, hvor der tages hensyn til kroppens naturlige energistrømme. Derfor foregår massagen i en bestemt rækkefølge for at skabe større helhed og balance. På den måde kan massagen være en fin understøttelse til din nuværende psykologiske tilstand. Er du igennem en fase i dit liv hvor du har brug for at komme i bedre balance med dig selv både fysisk og psykisk, eller er i en periode med meget stress, er healing massage god til at give dig bedre centrering, indre ro og balance. Med andre ord, - at starte fra nul punktet igen

Behandlingen indledes med energiafbalancering via chakraerne der vil hjælpe med til at føle mere ro og balance både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

I selve massagen bliver muskler bearbejdet i dybden med rolige og rytmiske bevægelser og lange strøg der går ind på meridianbanerne. I massagen indgår også hænder, fødder og ansigtsmassage. Behandlingen afsluttes med en lukning og rensning af auraen, og med ca. 5-10 min. hvile.

Terapeutisk Massage
At kombinere massage og terapi kan være meget brugbart for nogle mennesker. Min måde at arbejde terapeutisk med massage, kan enten foregå med udgangspunkt i nogle specifikke temaer du er i kontakt med, og ønsker at forstå bedre. Eller det vil være med udgangspunkt i de fysiske krops spændinger, der kan være relateret til følelsesmæssige årsager. I et forløb vil der altid være 30-40 minutters terapeutisk samtale. Nogle gange kortere eller længere tid, alt efter situationen.

ALT Ansigts løftnings teknik
Behandlingen giver dit ansigt et naturligt opløft og en sund udstråling. Teknikken er udviklet ud fra Kranio Sakral Terapien hos Stanley Rosenberg.

Det er en blid bindevævsmassage der genopretter og skaber nyt liv i ansigtet, samt smidiggør og afspænder ansigtsmusklerne. I ansigtsmassagen gennemgås først huden og det underliggende bindevæv, dernæst bearbejdes de små muskler ved nænsom manipulation og stræk.

Ved dybere spændinger foregår behandlingen også inde i munden. Selve behandlingen foregår uden anvendelse af olie, men afsluttes med en blid ansigtsmassage i aromaolier. Ansigtsmassagen giver en behagelig afspænding der ofte kan mærkes helt ud i kroppen. Den kan være effektiv til mere specifikke spændinger i hals, hovedbund og ansigtet som f.eks. kæbespændinger, spændingshovedpine, overanstrengte øjne o.l.

Forløbet vare 60 min.

  Glæd dine medarbejdere Firmatilbud

Forkæl dit personale
Invester i dit personales trivsel og velbefindende. Glæd dine medarbejdere med et tilbud på massage eller yoga.

Kontakt KROP & BALANCE og få et tilbud eller køb en minipakke til intropris!

Læs mere om firmamassage
 
Massage (krop og ansigt)
Varighed Kr.
30 min. 350,-
60 min. 600,-
90 min. 800,-
Healing Massage
110 min.

950,-
Terapeutisk Massage
90 min./110 min.
800,-/950,-
Alle tiderne er inkl. hviletid samt af og påklædning

Kursus
Find den indre velvære med yoga
Giv dig selv et pusterum og find din indre ro med Hatha Yoga eller Yoga & Mindfulness

Se oversigten med yoga-kurser